Ratepension

Ratepension er en fradragsberettiget pensionsopsparing. Den kan give dig mulighed for at leve, som du plejer økonomisk når du går på pension.

Du får et fast beløb hver måned i 10 – 25 år. Ratepension kan være et supplement til for eksempel en livrente samt folkepensionen.

Hvem kan oprette en ratepension?

Alle der bor i Danmark kan oprette en ratepension. Du kan oprette en ratepension som enten en privat ordning eller en arbejdsgiver ordning. Du kan oprette en ratepension indtil du fylder 75 år.

Ratepension har maksimal indbetaling

Du kan indbetale 51.700 kr. på en privat ratepension, indbetaler du på en arbejdsgiverordning er loftet 56.196 kr. og du kan vælge at indbetale beløbet på en gang eller som et fast beløb hver måned.

Hvis du vil indbetale mere end de 51.700 kr./56.196 kr. skal dette gøre på en livrente.

           

Skattefordelen ved ratepension
Der er skattefordel ved indbetaling på en ratepension. Jeg har lavet et eksempel nedenfor.

Der indbetales et beløb, svarende til 10.000 kr. Renten er 2,5 % p.a.

Da man på ratepension får fradrag i skatten, op til topskat, vil et indskud der koster dig 10.000 kr. svare til et indskud på 21.052 kr. fordi 21.052 kr. fratrukket 52,5 % er 10.000 kr.

Derfor forrentes der 21.052 på ratepension, mens der kun forrentes 10.000 på kontant frie midler.

Ratepension    Frie midler
Renteafkast  2,5% af 21.052 kr. = 526,30 kr.    2,5 % af 10.000 kr. = 250 kr.
Skat af rente 15 %  = 80,52 kr.    52,5 % = 131,25 kr.
Udbetaling 37,5 % = 167,76 kr.
Tilbage 278,02 kr.     118,75 kr.

 

Af dette regnestykke ses det, at et indskud svarende til 10.000 kr, på ratepension giver et afkast på 278,02 kr. efter skat, og et afkast af frie midler giver at afkast på 118,75 kr. altså en forskel på 159,27 kr. hvilket må siges at være et betydeligt bedre afkast.

Dette regnestykke har taget udgangspunkt i at man indsætter penge på ratepension svarende til topskattegrænsen, og får dem udbetalt til bundskat.

Dette er en meget sandsynlig opsætning, da man tit bruger indbetalingen på en ratepension til at nedsætte din topskat og når man går på pension bliver man kun beskattet i bundskatten.

 

Hvornår kan ratepensionen starte udbetaling?

Du kan tidligst starte udbetaling af din ratepension, på det tidspunkt du når din pensionsudbetalingsalder. Ratepensionens udbetalingsperiode skal være på mindst 10 år. Når du har startet udbetaling er det muligt efterfølgende at forlænge udbetalingen – dog senest til 25 år efter din pensionsudbetalingsalder.

Du skal betale indkomstskat af udbetalingerne, men ikke arbejdsmarkedsbidrag.

 

Hvorfor mange vælger ratepension?

Alle statistikker viser at det er de første 10-15 år efter at man er gået på pension, at behovet for penge er størst. Dette hænger selvfølgelig sammen med at det hos de flestes tilfælde, er der man er mest frisk og gerne vil en masse ting, såsom at rejse, hvilket jo koster ekstra penge.

Dette er en god grund til at ratepension kan være en glimrende opsparing, da man jo her sikrer sig udbetaling i mindst 10 år efter man er gået på pension.

 

Del på sociale medier: : DEL på FacebookDEL på GooglePlusDel på Linkedin