Hvad koster det at blive skilt?

Hvis I er enige om at ville skilles koster det 900 kr. at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse i Statsforvaltningen.

I har mulighed for at få et vejledningsmøde i statsforvaltningen og hvis I begge eller blot en af jer har brug for dette, koster det 1.000 kr.

 

Så hvad koster det at blive skilt ved enighed?

900 kr. uden nogen form for rådgivning og 1.900 kr. inkl. vejledning fra statsforvaltningen.

 

Hvad koster det at blive skilt ved uenighed?

Hvis I ikke kan blive enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen og vælger at sende sagen videre til retten, skal I selv betale sagens omkostninger. Der er dog mulighed for at få retshjælp eller søge fri proces.

Retshjælp

I Danmark er der forskellige muligheder for gratis advokathjælp eller tilskud til advokatbistand. Retshjælpen kan inddeles i 3 grupper: Retshjælp 1, Retshjælp 2+3 samt fri proces.  

Ved retshjælp 1 Får man gratis rådgivning hos advokatvagten om sine sager telefonisk. Der er kun vurderinger af sager der gives her.  

Ved retshjælp 2+3 Får man tilskud fra staten til den advokathjælp man får og denne rådgivning/hjælp er mere omfattende end retshjælp 1, da man her kan få ført en sag. Man må maksimalt tjene 299.000 kr. før skat for at man kan få tilskud til advokatbistand.  

Fri proces Fri proces betyder at staten betaler din retssag. Man kan få fri proces i langt de fleste skilsmisse sager hvis man opfylder kravet om ikke at tjene mere end 299.000 kr. årligt før skat hvis man er enlig og 389.000 kr. hvis man er samlevende.

 

46,5% af alle gifte par i Danmark bliver skilt

 

Dyrt ikke at få den rigtig rådgivning

Tidligere var det således at rigtig mange par der skal skilles, ikke fik nogen rådgivning i forhold til økonomien, hvilket for nogen fik store konsekvenser for fremtiden.

Mange danskere ved ikke hvordan de skal lave en bodeling i forbindelse med en skilsmisse og man ser desværre tit at det så er den person der har mest overskud til at kæmpe, der får mest med fra ægteskabet, hvilket bestemt ikke er rimeligt.

Rådgivning sikrer en bedre kommunikation og derved løsning

At få økonomisk rådgivning i forbindelse med skilsmisse er bestemt ikke får at kunne sørge for at den anden part får mindst muligt, men hvis begge parter er klædt på, er det nemmere at tale sammen om økonomien og få en deling som begge parter kan være tilfredse med. Med dette sikrer man også at der ikke bliver en masse bitterhed fra den enes side fordi denne føler sig snydt, hvilket kan fylde meget i et fremtidigt samarbejde i forhold til eksempelvis fælles børn.

Jeg hjælper mange par med økonomien i forbindelse med skilsmisse og på min side om skilsmisse økonomi kan du læse meget mere om min uvildige rådgivning.

 

Hvad koster det at VÆRE skilt?

En anden faktor i forhold til skilsmisse og økonomi er ikke kun hvad det koster at blive skilt, men også hvad det koster efterfølgende.

 

Hvilke økonomiske tilskud kan man få ved skilsmisse?

Der er mange regler omkring hvilke rettigheder og forpligtelser man har økonomisk i forbindelse med en skilsmisse og det er de færreste der kender dem. Jeg har besluttet mig for at lave en gennemgang, hvor jeg giver et samlet overblik over de forskellige tilskud der er mulige at få eller blive pålagt at betale, samt hvilke krav og vilkår der er for dem.

  • Ægtefællebidrag
  • Børnebidrag
  • Andre særlige børnebidrag
  • Børnetilskud fra kommunen

 

Ægtefællebidrag

Hvad betyder ægtefællebidrag?

Når man er gift har man forsørgelsespligt overfor hinanden. Ved separation/skilsmisse kan den ene blive pålagt fortsat at forsørge den anden i en periode ved at skulle betale et beløb til denne, dette kaldes et ægtefællebidrag.

Hvornår skal man betale ægtefællebidrag?

Man skal som udgangspunkt betale ægtefællebidrag, hvis der er væsentlig forskel i hvad ægtefællerne tjener. Den der tjener mest, betaler til den der tjener mindst.

Hvor lang tid skal man betale beløbet?

Man aftaler selv hvor lang tid den ene skal betale bidraget til den anden, eks. 2, 5 eller 10 år. Bidragsperioden kan normalt ikke overstige 10 år.

 

68 % af aftalerne (statsforvaltningen fastsætter) løber i maksimalt 3 år.

   

Hvem bestemmer om og hvor lang tid man skal betale ægtefællebidrag?

Når man søger separation eller skilsmisse, skal man selv aftale om den ene skal betale ægtefællebidrag. Man kan søge hjælp hos statsforvaltningen til at lave aftalen. Hvis man ikke kan blive enige, skal retten træffe afgørelse om, hvorvidt der skal være pligt til at betale ægtefællebidrag og hvor længe pligten i givet fald skal vare.

 

Eksempler på ting retten kigger på i deres vurdering

  • Hvor længe man har været gift
  • Om den der skal have bidraget har brug for det eller selv kan tjene nok, til at klare sig
  • Om den der skal betale tjener nok til at kunne betale

 

89 % laver selv eller i samarbejde med statsforvaltningen en aftale.     11 % ender i retten.

 

 

Hvordan fastsættes det beløb der skal betales i ægtefællebidrag?

Man aftaler som udgangspunkt selv beløbet for bidragets størrelse. Hvis man ikke kan blive enige, fastsætter statsforvaltningen beløbet. Når beløbet skal fastsættes kigger man på parternes indkomst. Hvilke udgifter man har, tages der ikke højde for medmindre der er udgifter til betaling af børnebidrag.

 

Satserne til beregning af beløbets størrelse

Hovedreglen er, at man skal betale 20 % af forskellen på ægtefællernes indkomst. Denne regel kaldes femtedelsreglen.

Eksempel:

Har den bidragspligtige eksempelvis en løn på 32.000 kr. og den bidragsberettigede en løn på 17.000 kr., er der en forskel i deres indtægter på 15.000 kr.

20 % af dette beløb er 3.000 kr., hvilket vil være det beløb der skal betales hver måned.

 

Betaling til børnebidrag trækkes fra ægtefællebidragets størrelse

Hvis den der skal betale ægtefællebidrag også har børn der skal betales børnebidrag til, fratrækkes beløbet der betales i børnebidrag i forskellen mellem ægtefællernes indtægter.

Eksempel:

Den der skal betale ægtefællebidrag, betaler 2.540 kr. i børnebidrag (2 børn). Dette beløb trækkes fra de 15.000 kr. jf. eksemplet ovenfor, som var forskellen mellem ægtefællernes indtægter.

Det beløb der skal betales 20 % af, er derfor: 12.460 kr. (15.000 kr. – 2.540 kr.)

20 % af dettes beløb er 2.492 kr. Dette afrundes som regel til 2.000 kr., som er det beløb der skal betales i børnebidrag hver måned.

 

Hjemmeboende børn under 18 år giver også ret til mindre betaling

Hvis den der skal betale bidrag også har børn boende hos sig, trækker man det samme beløb, som udgør børnebidrag, fra forskellen i ægtefællernes indkomst, inden man beregner de 20 % der skal betales.

 

Eksempel:

Den der skal betale ægtefællebidrag betaler børnebidrag til to børn på i alt 2.540 kr. og har et barn boende hjemme. Disse forhold giver et fradrag på 2.540 kr. + 1.270 kr. = 3.810 kr.

Beløbet der skal betales 20 % af er derfor: 11.190 kr. (15.000 kr. – 3.810 kr.)

20 % af dette beløb er 2.238 kr. Dette afrundes som regel til 2.000 kr., som er det beløb der skal betales hver måned.

 

Hvornår skal man ikke betale ægtefællebidrag?

Hvis den der tjener mest tjener under 22.500 kr. om måneden før skat, sættes ægtefællebidraget til 0 kr. og derved slipper den bidragspligtige for at betale.

Den bidragsberettigede tjener for meget til at modtage bidrag

Hvis den der har ret til ægtefællebidrag tjener mere end 22.500 kr. før skat pr. måned har denne som udgangspunkt ikke ret til at modtage ægtefællebidrag. Det kan dog bevilges alligevel, hvis den der skal betale bidraget har en meget høj indtægt.

De skattemæssige regler for ægtefællebidrag:

Den der betaler ægtefællebidrag kan trække bidraget fra i Skat og den der modtager bidraget skal betale skat af det beløb der modtages og opgives derfor som indkomst på forskudsopgørelsen i rubrik 18

 

Børnebidrag

I Danmark får alle forældre udbetalt Børne og ungeydelse for hvert barn man har. Hvis man bliver skilt har den der forsørger det fælles barn ret til ekstra ydelser som eksempelvis børnebidrag, særlige børnebidrag samt børnetilskud.

 

27.000 danske børn oplever hvert år at deres forældre går fra hinanden

 

Hvad er børnebidrag? Hvis man har børn sammen i Danmark og går fra hinanden, har man fortsat det samme ansvar for at forsørge det fællesbarn.

Hvem betaler børnebidrag? Børnebidraget betales af den forælder der ikke har barnet boende.

 

88 % af alle skilsmissebørn har bopæl hos deres mor

12 % har bopæl hos deres far

 

Hvad gør man ved deleordning?

Hvis barnet bor lige meget hos begge forælder, fastsættes der som hovedregel ikke børnebidrag.  

Hvem bestemmer hvad der skal betales i børnebidrag?

Man kan selv lave aftale om hvor meget der skal betales i børnebidrag. Hvis man ikke er enige fastsætter statsamtet bidraget.

Hvor meget skal man betale i børnebidrag?

Normalbidraget på 1.270 kr. pr. måned er det beløb der altid skal betales i børnebidrag. Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, på henholdsvis 1.124 kr. og 146 kr.

Eksempel:

Et par bliver skilt med 2 fællesbørn som skal bo ved moderen.

Faren tjener 330.000 kr. og han skal derfor betale 2.540 kr. (2 x 1.270 kr.) til moderen hver måned.

Hvis den bidragspligtige tjener mere end 480.000 kr. skal denne betale et tillæg som beregnes ud fra indtægten.

Eksempel:

Faren tjener 650.000 kr. årligt. Beløbet fastsættes her til Normalbidraget på 1.270 + 100 % af grundbeløbet af normalbidraget (1.124 kr.)

Faren skal derfor her betale: 4.788 kr. til moderen her måned. (2 x 1.270 kr. + 2 x 1.124 kr.)

 

Andre særlige børnebidrag

Der findes nogle andre særlige børnebidrag man kan søge hvis man har forsørgelsespligten for barnet og ikke bor sammen med den anden forælder.

    • Fødselsbidrag: Et engangsbeløb på 772 kr. der betales til moren ved fødslen
    • Bidrag til moren omkring fødslen: Et beløb på 1.346 kr. der betales til moren i 3 måned omkring fødslen
    • Dåbsbidrag: Et engangsbeløb på 1.124 kr. der betales til den forælder der har barnet boende
    • Konfirmationsbidrag: Et engangsbeløb på 3.372 kr. der betales til den forældre der har barnet boende
  • Uddannelsesbidrag: Er et bidrag på 1.124 kr. pr. måned der kan betales når barnet er mellem 18-24 år til den forældre der har barnet boende imens barnet studerer. Hvis barnet tjener over 5.000 kr. kan der ikke betales bidrag.

 

 Børnetilskud fra kommunen

Hvis man er enlig forsørger og opfylder nogle betingelser kan man få børnetilskud. Et børnetilskud består af et ordinært og et ekstra tilskud.

Betingelser for at modtage et børnetilskud fra kommunen er:

  • At man er enlig forsørger
  • At barnet bor hos den forælder der modtager børnetilskuddet
  • At barnet eller forælderen er dansk statsborger eller har boet i Danmark i mindst 1 år
  • At barnet ikke bliver forsørget af det offentlige
  • At barnet ikke er gift

Hvor meget kan man få i børnetilskud fra kommunen?

Det ordinære Børnetilskud er på 1.319 kr. pr. barn pr. måned Det ekstra børnetilskud er på 1.345 kr. pr. måned uanset hvor mange børn man har.

 Eksempel:

En enlig mor med 3 børn vil kunne få 3 x 1.319 kr. + 1.345 kr. = 5.302 kr. pr. måned i børnetilskud

 

Nedenfor har jeg lavet et skema med et overblik over hvilke bidrag samt tilskud man kan som forsørger, alt afhængig af om man bor sammen eller er enlig forsørger.

 

 Lever du… Kan du få…
 Med barnets forælder Børne og ungeydelse
 Med en anden samlever Børne og ungeydelse
 Børnebidrag
 Særlig børnebidrag
 Alene med dit barn Børne og ungeydelse
 Børnebidrag
 Særlig børnebidrag
 Børnetilskud

 

Du kan læse meget mere om vilkår og regler her på www.statsforvaltningen.dk

Del på sociale medier: : DEL på FacebookDEL på GooglePlusDel på Linkedin