De direkte omkostninger ved at blive skilt afhænger af, om I er enige eller uenige om at blive skilt.

Når I er enige

Hvis I er enige om at ville skilles, koster det 900 kr. at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse i Statsforvaltningen.

I har mulighed for at få et vejledningsmøde i statsforvaltningen, og hvis I begge eller blot en af jer har brug for dette, koster det 1.000 kr.

Når I er uenige

Hvis I ikke kan blive enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen og vælger at sende sagen videre til retten, skal I selv betale sagens omkostninger. Der er dog mulighed for at få retshjælp eller søge fri proces.

Vidste du at ...

  • 46,5% af alle gifte par i Danmark bliver skilt.
  • 68 % af de aftaler, Statsforvaltningen fastsætter, løber i maksimalt 3 år.
  • 89 % af de par, der bliver skilt, laver selv eller i samarbejde med Statsforvaltningen en aftale. 11 % ender i retten.
  • 27.000 danske børn oplever hvert år, at deres forældre går fra hinanden.
  • 88 % af alle skilsmissebørn har bopæl hos deres mor. 12 % har bopæl hos deres far

Det er dyrt
ikke at få
den rigtige rådgivning

Tidligere fik mange par, der skulle skilles, ikke nogen rådgivning i forhold til økonomien, hvilket for nogle fik store konsekvenser for fremtiden.

Mange danskere ved ikke, hvordan de skal lave en bodeling i forbindelse med en skilsmisse. Man ser desværre tit, at det så er den person der har mest overskud til at kæmpe, der får mest med fra ægteskabet, hvilket bestemt ikke er rimeligt.
<h2<Rådgivning sikrer bedre kommunikation

At få økonomisk rådgivning i forbindelse med skilsmisse handler ikke om at sikre, at den anden part får mindst muligt. Det handler om, at hvis begge parter er klædt på, er det nemmere at tale sammen om økonomien og få en deling, som begge parter kan være tilfredse med.

Når begge parter er klædt på, sikrer man også, at der ikke bliver en masse bitterhed fra den enes side fordi denne føler sig snydt, hvilket kan fylde meget i et fremtidigt samarbejde i forhold til eksempelvis fælles børn.

Jeg hjælper mange par med økonomien i forbindelse med skilsmisse og på min side om skilsmisse økonomi kan du læse meget mere om min uvildige rådgivning.

Retshjælp

I Danmark er der forskellige muligheder for gratis advokathjælp eller tilskud til advokatbistand. Retshjælpen kan inddeles i 3 grupper: Retshjælp 1, Retshjælp 2+3 samt fri proces.  

Retshjælp 1

Ved retshjælp 1 får man gratis rådgivning hos advokatvagten om sine sager telefonisk. Der er kun vurderinger af sager, der gives her.  

 

Retshjælp 2 + 3

Ved retshjælp 2+3 får man tilskud fra staten til den advokathjælp, man får. Denne rådgivning/hjælp er mere omfattende end retshjælp 1, da man her kan få ført en sag. Man må maksimalt tjene 299.000 kr. før skat, for at man kan få tilskud til advokatbistand.  

Fri proces

Fri proces betyder, at staten betaler din retssag. Man kan få fri proces i langt de fleste skilsmissesager, hvis man opfylder kravet om ikke at tjene mere end 299.000 kr. årligt før skat, hvis man er enlig og 389.000 kr., hvis man er samlevende.

Udover at tage højde for – i forhold til skilsmisse og økonomi – hvad det koster at blive skilt, er det vigtigt at forholde sig til, hvad det koster efterfølgende.

Hvilke økonomiske tilskud kan man få ved skilsmisse?

Der er mange regler omkring, hvilke rettigheder og forpligtelser man har økonomisk i forbindelse med en skilsmisse. Desværre er det de færreste, der kender dem.

På denne side får du en gennemgang med et samlet overblik over de forskellige tilskud, der er mulige at få eller blive pålagt at betale, samt hvilke krav og vilkår der er for dem. Det gælder bl.a.:

  • Ægtefællebidrag
  • Børnebidrag
  • Andre særlige børnebidrag
  • Børnetilskud fra kommunen

Ægtefællebidrag

Når man er gift, har man forsørgelsespligt over for hinanden. Ved separation/skilsmisse kan den ene blive pålagt fortsat at forsørge den anden i en periode ved at skulle betale et beløb til denne. Dette kaldes et ægtefællebidrag.

Man skal som udgangspunkt betale ægtefællebidrag, hvis der er væsentlig forskel på, hvad ægtefællerne tjener. Den der tjener mest, betaler til den, der tjener mindst.

Man aftaler selv, hvor lang tid den ene skal betale bidraget til den anden, eks. 2, 5 eller 10 år. Bidragsperioden kan normalt ikke overstige 10 år.

Når man søger separation eller skilsmisse, skal man selv aftale, om den ene skal betale ægtefællebidrag. Man kan søge hjælp hos Statsforvaltningen til at lave aftalen. Hvis man ikke kan blive enige, skal retten træffe afgørelse om, hvorvidt der skal være pligt til at betale ægtefællebidrag, og hvor længe pligten i givet fald skal vare.

  • Hvor længe man har været gift
  • Om den, der skal have bidraget, har brug for det eller selv kan tjene nok, til at klare sig
  • Om den, der skal betale, tjener nok til at kunne betale

Man aftaler som udgangspunkt selv beløbet for bidragets størrelse. Hvis man ikke kan blive enige, fastsætter Statsforvaltningen beløbet. Når beløbet skal fastsættes kigger man på parternes indkomst. Hvilke udgifter man har, tages der ikke højde for medmindre der er udgifter til betaling af børnebidrag.

Hovedreglen er, at man skal betale 20 % af forskellen på ægtefællernes indkomst. Dette kaldes femtedelsreglen.

Eksempel:

Har den bidragspligtige eksempelvis en løn på 32.000 kr. og den bidragsberettigede en løn på 17.000 kr., er der en forskel i deres indtægter på 15.000 kr.

20 % af dette beløb er 3.000 kr., hvilket vil være det beløb der skal betales hver måned.

Hvis den, der skal betale ægtefællebidrag, også har børn, der skal betales børnebidrag til, fratrækkes beløbet, der betales i børnebidrag i forskellen mellem ægtefællernes indtægter.

Eksempel:

Den der skal betale ægtefællebidrag, betaler 2.540 kr. i børnebidrag (2 børn). Dette beløb trækkes fra de 15.000 kr. jf. eksemplet ovenfor, som var forskellen mellem ægtefællernes indtægter.

Det beløb der skal betales 20 % af, er derfor: 12.460 kr. (15.000 kr. – 2.540 kr.)

20 % af dettes beløb er 2.492 kr. Dette afrundes som regel til 2.000 kr., som er det beløb der skal betales i børnebidrag hver måned.

Hvis den, der skal betale bidrag, også har børn boende hos sig, trækker man det samme beløb, som udgør børnebidrag, fra forskellen i ægtefællernes indkomst, inden man beregner de 20 %, der skal betales.

Eksempel:

Den der skal betale ægtefællebidrag betaler børnebidrag til to børn på i alt 2.540 kr. og har et barn boende hjemme. Disse forhold giver et fradrag på 2.540 kr. + 1.270 kr. = 3.810 kr.

Beløbet der skal betales 20 % af er derfor: 11.190 kr. (15.000 kr. – 3.810 kr.)

20 % af dette beløb er 2.238 kr. Dette afrundes som regel til 2.000 kr., som er det beløb der skal betales hver måned.

 

Hvis den, der tjener mest, tjener under 22.500 kr. om måneden før skat, sættes ægtefællebidraget til 0 kr. og derved slipper den bidragspligtige for at betale.

Hvis den, der har ret til ægtefællebidrag, tjener mere end 22.500 kr. før skat pr. måned, har denne som udgangspunkt ikke ret til at modtage ægtefællebidrag. Det kan dog bevilges alligevel, hvis den, der skal betale bidraget, har en meget høj indtægt.

Den, der betaler ægtefællebidrag, kan trække bidraget fra i Skat. Den, der modtager bidraget, skal betale skat af det beløb, der modtages. Beløbet opgives derfor som indkomst på forskudsopgørelsen i rubrik 18.

Børnebidrag & børnetilskud

I Danmark får alle forældre udbetalt Børne- og Ungeydelse for hvert barn, man har. Hvis man bliver skilt, har den, der forsørger det fælles barn, ret til ekstra ydelser som eksempelvis børnebidrag, særlige børnebidrag samt børnetilskud.

Hvis man har børn sammen i Danmark og går fra hinanden, har man fortsat det samme ansvar for at forsørge det fælles barn.

Børnebidraget betales af den forælder, der ikke har barnet boende.

Hvis barnet bor lige meget hos begge forælder, fastsættes der som hovedregel ikke børnebidrag.

Man kan selv lave aftale om, hvor meget der skal betales i børnebidrag. Hvis man ikke er enige, fastsætter statsamtet bidraget.

Normalbidraget på 1.270 kr. pr. måned er det beløb, der altid skal betales i børnebidrag. Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg på henholdsvis 1.124 kr. og 146 kr.

Eksempel:

Et par bliver skilt med 2 fællesbørn som skal bo ved moderen.

Faren tjener 330.000 kr. og han skal derfor betale 2.540 kr. (2 x 1.270 kr.) til moderen hver måned.

Hvis den bidragspligtige tjener mere end 480.000 kr., skal denne betale et tillæg, som beregnes ud fra indtægten.

Eksempel:

Faren tjener 650.000 kr. årligt. Beløbet fastsættes her til Normalbidraget på 1.270 + 100 % af grundbeløbet af normalbidraget (1.124 kr.)

Faren skal derfor her betale: 4.788 kr. til moderen her måned. (2 x 1.270 kr. + 2 x 1.124 kr.)

Der findes en række andre særlige børnebidrag, man kan søge, hvis man har forsørgelsespligten for barnet og ikke bor sammen med den anden forælder.

Det drejer sig om fødselsbidrag, bidrag til moren omkring fødslen, dåbsbidrag, konfirmationsbidrag og uddannelsesbidrag. 

Fødselsbidrag er et engangsbeløb på 772 kr., der betales til moren ved fødslen.

 

Bidrag til moren omkring fødslen er et beløb på 1.346 kr., der betales til moren i 3 måned omkring fødslen.

Dåbsbidrag er et engangsbeløb på 1.124 kr., der betales til den forælder, der har barnet boende.

Konfirmationsbidrag er et engangsbeløb på 3.372 kr., der betales til den forældre, der har barnet boende.

Uddannelsesbidrag er et bidrag på 1.124 kr. pr. måned, der kan betales, når barnet er mellem 18-24 år til den forælder, der har barnet boende, mens barnet studerer. Hvis barnet tjener over 5.000 kr., kan der ikke betales bidrag.

Hvis man er enlig forsørger og opfylder en række betingelser, kan man få børnetilskud. Et børnetilskud består af et ordinært og et ekstra tilskud.

Betingelser for at modtage et børnetilskud fra kommunen er:

At man er enlig forsørger

At barnet bor hos den forælder, der modtager børnetilskuddet

At barnet eller forælderen er dansk statsborger eller har boet i Danmark i mindst 1 år

At barnet ikke bliver forsørget af det offentlige

At barnet ikke er gift

Hvor meget kan man få i børnetilskud fra kommunen?

Det ordinære Børnetilskud er på 1.319 kr. pr. barn pr. måned. Det ekstra børnetilskud er på 1.345 kr. pr. måned, uanset hvor mange børn man har.

Eksempel:

En enlig mor med 3 børn vil kunne få 3 x 1.319 kr. + 1.345 kr. = 5.302 kr. pr. måned i børnetilskud

Nedenfor har jeg lavet et skema med et overblik over hvilke bidrag samt tilskud man kan som forsørger, alt afhængig af om man bor sammen eller er enlig forsørger.

 Lever du…

 Kan du få…

 Med barnets forælder

 Børne og ungeydelse

  

 Med en anden samlever

 Børne og ungeydelse

 

 Børnebidrag

 

 Særlig børnebidrag

  

 Alene med dit barn

 Børne og ungeydelse

 

 Børnebidrag

 

 Særlig børnebidrag

 

 Børnetilskud

Om SUND ØKONOMI

Bag Sund Økonomi står jeg, Lene Okholm.

Min motivation er, at jeg i dag kan rådgive mine kunder, uden at sælge. 

Jeg er oprindeligt uddannet finansøkonom og ejendomsmægler og med en baggrund som rådgiver og filialleder i en af Danmarks største pengeinstitutter, har jeg en rigtig god “insiderviden”. Den kommer dig til gode, når du vælger mig som din uvildige økonomiske rådgiver.

Jeg brænder for at undervise nystartede virksomheder i alt det, som er vigtigt for at komme godt fra start som iværksætter. Jeg har derfor taget en Coach – og Iværksætter uddannelse samt efterfølgende en Diplomuddannelse i Regnskab.

Jeg er uvildig rådgiver og har derfor ikke nogen andre, jeg skal tjene penge til. 

Jeg arbejder 100 % ud fra, hvad din henvendelse drejer sig om og forsøger ikke at skabe noget behov, du ikke selv mener, du har.

Læs mere om mig HER

økonomisk rådgiver

KONTAKT SUND ØKONOMI

Sund Økonomi V/ Lene Okholm
Vejlevej 324,
6000 Kolding

Tlf. 27 57 51 15
E-mail: kontakt@sund-okonomi.dk