Artikler

Artikler om økonomi

Hej skriver jeg artikler om forskellige økonomiske emner jeg håber mine kunder og andre interesserede kan få gavn af.

Fradrag på kapitalpension frafalder

Det fradrag man hidtil har fået ved indbetaling på en kapitalpension forsvinder i 2013. Denne nye regel gør at mange skal til at tage stilling til hvordan de så skal spare op. Nedenfor er de muligheder du har i forbindelse med ændringen forklaret.

Du kan betale afgift på kapitalpensionen og ændre den til en alderspension
I 2013 og 2014 er afgiften ekstraordinært nedsat fra 40 % til 37,3 %. Du sparer altså 2,7 %-point ved at betale afgiften i 2013 eller 2014. Du skal ikke have penge op af lommen da afgiften betales fra opsparingen og den opsparing, der er tilbage, bliver automatisk ændret til en aldersopsparing.

Aldersopsparing er en ny pensionsopsparing, der er den ”nye” kapitalpension. Forskellen er dog at du ikke kan få fradrag for det du indbetaler på denne pension. Til gengæld er udbetalingen skattefri. Du kan indbetale op til 27.600 kr. (2013) på en aldersopsparing.

Du kan overføre kapitalpensionen til en ratepension eller livrente
Ratepensionen og livrenten giver dig løbende udbetalinger i modsætning til engangsudbetalingen fra kapitalpensionen. På en ratepension kan du indbetale op til 50.000 kr. med fradrag – og ubegrænset på en livrente. Du har ikke travlt, hvis du ønsker at overføre din kapitalpension til en ratepension eller livrente, det kan du gøre helt frem til, at du skal have din pension udbetalt.

Du kan beholde kapitalpensionen uden at gøre noget
Gør du ikke noget, bliver din kapitalpension udbetalt på det aftalte tidspunkt, og du skal til den tid betale 40 % i afgift til staten. Du går altså glip af en besparelse på 2,7 %-point, hvis du ikke ændrer kapitalpensionen i 2013 eller 2014. Vi anbefaler derfor at du tager aktivt stilling til hvad der skal ske med din kapitalpension.

Lovændring – Tjek gratis gæld i hus

Der er vedtaget en ny lov der gør at danskerne nu kan søge oplysninger om sin egen samt andres boliger gratis i tinglysningssystemet.

Tinglysningssystemets oplysninger

Opslagene har tidligere kostet en afgift på mellem 30 og 120 kr., men fremover bliver det gratis, og man kan her bl.a. se hvor meget belåning der er i en ejendom, hvilke særlige begrænsninger der kan være for brug af en ejendom samt hvem der er ejere af en ejendom. Der er adgang til alle ejendomme i Danmark.

Med den nye lov om gratis adgang til de mange oplysninger i tinglysningssystemet, er det blevet lettere at indhente relevante oplysninger eksempelvis i forbindelse med køb af bolig. Nu behøver man ikke at skulle igennem den ejendomsmægler der har et hus til salg, for at få disse oplysninger.

Mulige købere bruger oplysningerne til forhandling

Der er mange mennesker der har en interesse i at vide hvor meget gæld der er i et hus, hvis de eksempelvis er interesseret i at købe dette. Det er de ud fra, at man i nogle tilfælde kan få en indikation på hvor lavt et bud, der er realistisk at give på det hus man er interesseret i at købe. Derudover kan man slå op hvor meget huset er handlet til da de nuværende ejere købte det. Det sammenholdt med hvad der evt. er renoveret i den tid de har haft huset, kan også give en ide om hvor en rimelig pris vil kunne ligge.

Oplysningerne kan søges direkte på http://www.tinglysning.dk Her går man bare ind og skriver gadenavn, nummer samt postnummer på den bolig man gerne vil se oplysninger på. Derefter vises oplysningerne.

Hver femte dansker overvejer at skifte bank

Hver femte dansker er træt af sin bank viser en ny stor bankanalyse. Hos Danske bank alene overvejer næsten hver tredje kunde at skifte bank.

De 21 procent er 62 procent flere end for bare to år siden, viser bankanalysen 2012, der lige er blevet offentliggjort. Analysen er lavet af Analyse Danmark, der med mere end 5000 kundeinterviews, er en af de mest omfattende bankanalyser.

Bankkunderne lægger ifølge analysen vægt på udlånsrenter og gebyrer, når de taler om grunde til overvejelserne. I 2011 var der 19 procent, der pegede på udlånsrente som årsag til at skrifte pengeinstitut, mens det for analysen 2012 ligger på 30 procent.

Den store utilfredshed blandt bankkunderne gør at bankerne er mere presset på kundefronten og derved ikke kun skal tænke på bundlinjen, men også forholde sig til stigende konkurrence om kunderne, hvilket vel nok er sundt nok.

De danske pengeinstitutter har tidligere haft den fordel, at det var sjældent, at man overhovedet overvejede at skifte bank, sådan er det ikke mere.

Danskernes gæld Vokser

Danskernes gæld vokser, og registret over dårlige betalere, RKI Experian, har optaget rekordmange danskere som dårlige betalere.

Registret er landets største database over dårlige betalere, og i 2013 blev der for 5 år i træk igen sat rekord i antal registrerede i RKI, nu er antallet nået 232.804 personer, hvilket er mere end hver 20 dansker.

Det er ikke kun antallet af personer der er vokset, også beløbsmæssigt går det i den forkerte retning. Den samlede misligholdte gæld er steget med 1,2 milliarder kroner i løbet af 2013 og udgør nu 17, 0 milliarder kroner, hvilket svarer til ca. 73.000 kr. i gennemsnit pr. person der er registreret.

Det er hos folk i alderen 40 til 60 år, at gælden er steget mest, og antallet af dårligere betalere er vokset i 2013.

Det er ikke overraskende, at danskernes gæld igen sætter rekord. Forbrugerrådet mener, at der er en grund der også spiller ind på den udvikling og det er at der for let at stifte gæld uden en egentlig kreditvurdering.

I en krisetid er der flere, som forsøger at bringe sig ud af en presset økonomisk situation ved at låne alt for dyre penge, og enkeltpersoner betaler en høj pris for det i form af skyhøje renter og administrationsomkostninger.

 

 

 

 

Små pensioner bliver ædt op af omkostninger og gebyrer

Har du én eller flere såkaldte klatpensioner stående i forskellige pensionsselskaber fra forskellige job, du har haft gennem tiden, så pas på.

Der er nemlig en overhængende risiko for, at du aldrig ser en krone af disse penge, fordi din opsparing stille og rolig bliver ædt op af selskabernes gebyrer og andre omkostninger.

Selv med en opsparing på helt op til 75.000 kroner kan man ikke vide sig sikker på, at ens opsparing ikke skrumper år for år, fordi omkostningerne til selskabet er større end det afkast, den giver.

Det fremgår af en undersøgelse som en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet har fået udarbejdet af pensionsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension.

Og vi taler ikke om en enkelt klatpension hist og pist. Ifølge undersøgelsen eksisterer der ikke mindre end 1,2 millioner hvilende pensioner – eller fripolicer, som de pensioner kaldes der er på under 100.000 kr.

Tilsammen udgør de en værdi af knapt 37 milliarder kroner.

Det er imidlertid kun ganske få selskaber, der ulejliger sig med at informere kunderne om at deres penge forsvinder på denne måde og det tjener selskaberne desværre rigtig mange penge på, hvilket jeg ikke mener er fair. Derfor er opfordringen at få et overblik over sine pensioner og få dem samlet.

 

Bankejede pensionsselskaber giver de dårligste afkast

De danske banker er ikke bare dårlige til at drive bank, som finanskrisen med al tydelighed har afsløret. De er også ekstremt dårlige til at drive pensionsselskaber.

Landets pensionskasser og kommercielle pensionsselskaber har nu alle afleveret deres regnskab. Laver man en sammenligning på selskabernes afkast over de seneste 10 år, så ligger alle de bankejede selskaber og roder langt nede i bunden.

Eksempel:

Har du f.eks. sat 100 kr.  ind på din opsparing i Danica Pension, der ejes af Danske Bank, for 10 år siden. Så står der i dag 173 Kr. Havde du der imod sparet dine penge op i Industriens Pension eller Pension Danmark, som ikke er bankejede. Så var de blevet til henholdsvis 248 Kr. og 236 Kr.

Billedet er klart, at ATP og arbejdsmarkedspensionskasserne som f.eks. Industriens Pension og Pension Danmark klarer sig rigtig godt. Mens de bankejede selskaber synker længere og længere ned.

Nogle af de bankejede pensionsselskaber har givet en forklaring om, at de skal investere mere forsigtigt. De siger, at de har nogle høje garantier og at det skulle være derfor, at de har klaret sig så markant dårligere.

Faktisk er det sådan i denne 10 -års periode, at dem, der burde have klaret sig bedst, det er lige præcis dem med de høje garantier. De har nemlig kunnet udnytte den faldende rente på deres obligationer. Mens f.eks. aktier har klaret sig rigtigt dårligt set over 10 år.

Derfor mener jeg at det er noget helt andet der ligger til grund for denne markante forskel i kundernes afkast. Nemlig at de Bankejede selskabers fokus ligger i, at tjene penge til ejerne samt at ejeren ikke skal løbe nogen risiko. Deres fokus er ikke primært at sikre, at kunderne får det bedst mulige afkast, som det burde være.