Igennem finanskrisen er renterne hos de danske banker steget en del. Bankerne siger, at det er pga. de stigende solvenskrav, der er blevet stillet til dem. Begrundelsen er, at de ikke vil kunne drive en sund forretning, hvis ikke deres omkostningsindtægter ville stige tilsvarende.

Man kan dog se, at bankerne aldrig har haft større overskud end de har nu, så det handler nok også lidt om at tjene så mange penge som muligt.

Kunderne er blevet mere utilfredse bl.a. grundet renter

En konsekvens af stigende renter og gebyrer er, at utilfredsheden med bankerne er steget markant. I dag overvejer hver femte kunde at skifte bank. Det skal dog siges, at grunden til dette ikke kun er renter og gebyrer, men også manglen på kontakt med rådgiveren er årsag til denne udvikling.

Stor forskel på renter i bankerne

Man skal som kunde kigge sig rigtig godt for, når man er ude og undersøge, hvor man gerne vil have bank.

Forbrugerrådets blad, Tænk Penge, har i efteråret 2013 lavet en interessant undersøgelse. Den viser, at der ved en familie, der samler hele deres økonomi samme sted og har et boliglån på 300.000 kr., billån på 150.000 kr. og en kassekredit på 50.000 kr. kan være op til 21.400 kr. pr år i forskel på den renteudgift, de skal betale – fra den billigste bank til den dyreste, altså næsten 2.000 kr. pr måned.

Det ovenstående eksempel viser, hvor vigtigt det er at finde den rigtige bank. Man skal i den forbindelse også være bevidst om, at det er nemmere at forhandle renter med en bank, når man er ny kunde. Banken er derfor i konkurrence, fremfor når man har været kunde i mange år og altid betalt uden at stille spørgsmål.

Bankrådgiverne ved, hvem der vil betale

Bankrådgiverne ved godt, hvilke kunder de blot kan blive ved med at hæve renterne over for, og hvilke kunder, der ikke accepterer, at deres renter stiger konstant.

Mit råd er, at man lige så godt kan give dem det indtryk, at man ikke bare betaler for enhver pris.

Flere og flere danskere får hjælp fra en uvildig økonomisk rådgiver til at gennemgå deres bankforretninger samt finde en ny bank, hvis de ønsker dette.

Sund Økonomi hjælper rigtig mange med at finde ud af, hvilken bank der er den bedste til dem. Både ift. renter og gebyrer, men også ud fra, hvad kunden ønsker fra sin bank.

Læs mere her.

Resume af Bank renter:

  • Renterne er steget en del i bankerne igennem finanskrisen
  • De stigende renter er en del af grunden til, at mange kunder i dag er utilfredse med deres bank 
  • Der er meget stor forskel på, hvor meget du som kunde skal betale i renter i de forskellige banker
  • Flere og flere danskere bruger en uvildig rådgiver til at hjælpe med deres bankforretninger